Har du en idé til et dokumentarisk projekt, en film, podcast eller bog, du gerne vil arbejde med?
OM OS
Sidder du med en idé til et dokumentarisk projekt? Eller er du godt i gang, men har brug for de rigtige værktøjer til at få afsluttet dit projekt? Vi optager nu 9. hold på Dokumentarskolen med opstart i januar 2026. Ansøgningsfrist er mandag den 24. november 2025 kl. 18.
Bag Dokumentarskolen står forfatter Peter Øvig og dokumentarist Jakob Gottschau.
Målet er at skabe et færdigt og ambitiøst dokumentarisk værk. Vi underviser i en fortællende dokumentarisme, som ikke alene bygger på en omfattende research, men i lige så høj grad lægger vægt på at skabe en engagerende fortælling i tekst, lyd eller billede. Desuden vil der blive lagt vægt på løbende at afklare etiske dilemmaer i arbejdet med især de levende kilder. Vi vil individuelt og i fællesskab udvikle og diskutere projekterne for at drive arbejdet fremad.
FORLØB
Start: Næste kursus starter tirsdag den 20. januar 2026.
Forløb: Vi mødes i alt 8 gange. Vi starter med en et heldages seminar og fortsætter hver anden tirsdag 6 gange og slutter af med en fest.
Sted: Skiftevis i Gentofte og Indre by.
Antal elever: 8.
Pris: I alt for indledende workshop og seks workshopgange og afslutningsfest: 10.500 kr. ved selvbetaling. 14.500 kr. hvis arbejdsgiver eller organisation betaler. Har du særlig lav indkomst, kan du søge om nedsættelse af kursusgebyr.
Optagelse: Skriv max. én side om din idé til et dokumentarisk projekt og din personlige motivation til dokumentarskole@gmail.com. Vedhæft max. tre minutters film- eller lydoptagelser eller max. tre siders tekst, som indgår i dit projekt.
Ansøgningsfrist: 24. november 2025
Derefter vil vi invitere kvalificerede ansøgere til samtaler, som finder sted tirsdag den 2. december 2025.